Tiden efter dit forløb
Råd til tiden efter dit forløb i klinikken
For at hjælpe dig godt videre har vi samlet nogle nyttige råd og links baseret på din diagnose eller problematik.
ADHD / ADD
- Bliv medlem af ADHD-foreningen
ADHD-foreningen tilbyder kurser, rådgivning og støtte. Mange byer har også ADHD-caféer, hvor du kan møde andre med ADHD/ADD. - Selvhjælpsgrupper
Frivilligcenteret har selvhjælpsgrupper for unge med ADHD og ADHD+. - Medicinsk behandling
Hvis du får medicin, anbefaler vi, at du kontakter din egen læge i god tid, før din recept udløber. Det varierer, hvordan praktiserende læger håndterer receptfornyelser – ofte kræves fysisk fremmøde. - Læsehandicap – bliv medlem af Nota
Hvis du har svært ved at læse pga. ADHD eller andet handicap (fx sklerose eller hjerneskade), kan du blive medlem af Nota. Du skal kunne dokumentere dit læsehandicap.
Autisme
- Foreninger
Vi anbefaler, at du melder dig ind i Autismeforeningen eller Autisme- og Aspergerforeningen. De tilbyder kurser, rådgivning og støtte. - Selvhjælpsgrupper
Frivilligcenteret tilbyder selvhjælpsgrupper for personer med autisme. - Kommunal støtte
Kommunen kan hjælpe med fx:- Rådgivning og støtte i hverdagen
- Hjælpemidler og aflastning
- Hjælp til bolig eller uddannelse
Kontakt din socialrådgiver for at høre, hvilke muligheder du har.
Depression, angst og stress
- DepressionsForeningen
Her kan du finde gode råd til hverdagen og få kontakt til selvhjælpsgrupper i dit lokalområde. - Angst- og StressForeningen
De tilbyder rådgivning, støtte og har også selvhjælpsgrupper. - Gratis psykologhjælp i psykiatrien via egen læge
Der findes gratis tilbud om psykologhjælp i psykiatrien. Man kan blandt andet få gratis psykologhjælp til behandling af angst, depression, OCD og spiseforstyrrelser. Du skal tale med din egen læge og høre, hvad dine muligheder er, og derefter få en henvisning til relevant behandling.
Psykiatrisk speciallægeklinik i Risskov
I rolige og ugenerede omgivelser i Risskov ligger den psykiatriske speciallægeklinik. Find os på Brunbjergvej 10A, 8240 Risskov.